Onsdag 2/4-2003

Vi er meget trætte, da vækkeuret ringer kl. 10.00. Vi kunne ikke falde i søvn i går og sov først efter kl. 02.00. Den voldsomme tidsforskel mellem New Zealand og Peru spiller os et pus. Sjovt for vi har aldrig tidligere haft jetlag! Men vi er nødt til at stå op, vi skal tjekke ud og flytte hotel.
Da vi er kommet op og har fået en taxi til at køre os til vores nye ”hjem” i Down Town, er trætheden så småt på tilbagetog. Den hektisk summende by med 8 millioner mennesker får os hurtigt til at glemme, at vi er trætte.
Vi beslutter os derfor til at gå i kast med dagens projekter, vi skal ud til Maersk Logistik, som vil hjælpe os med import af bilen til Peru, og derefter skal vi til DHL.

Begge kontorer finder vi i Limas forretnings kvarter et godt stykke fra Centrum. Her ser

bygningerne meget anderledes ud. De gamle koloniale bygninger, er udskiftet med høje kontorbygninger i glas og stål, de hullede, ensrettede og snævre gader er erstattet med bredde travle boulevarder, og menneskerne i gadebilledet er ikke længere simple indianere og jævne efterkommere af spaniolerne, nu vrimler gaderne med rige og fornemme mennesker og vigtige forretningsfolk i jakkesæt.

Kontorbygningen, hvor Maersk holder til, finder vi uden besvær. Den er bevogtet, som hvis det var en amerikansk ambassade et sted i mellemøsten! Bevæbnede folk står i stort tal vagt såvel inde- som udendørs. Vi skal aflevere billede-id for at få udleveret besøgskort, der giver os tilladelse til at komme ind, og inden vi kan tage elevatoren op til 13. sal, i den fornemme bygning, skal vi også lige gå gennem en metaldetektor!