Endelig bliver der kaldt ud til flyafgang LA0350 til Lima, og vi kan for sidste gang i dag sætte os tilrette i et af Lanchile´s fly.
3,5 time senere er vi i Lima. Og wow… Velkommen tilbage til 3.verdenslandene i syd Amerika. Immigrationen går let, vi får 90 dages visum ved ankomsten og skal nu bare hente vores bagage og gennem tolden. Mens Poul venter på at vores rygsæk kommer ud på transportbåndet går jeg på toilettet, blot for at konstatere, at jeg nu atter er i et land, hvor man ikke sætter sig på de offentlige toiletter af hygiejnemæssige grunde, og at toiletpapir er noget man skal have med hjemmefra, når man går på offentlige toiletbesøg.
Da jeg kommer tilbage til Poul, har han allerede fundet vores bagage, og nu skal vi bare gennem tolden. Toldkontrollen i Lima lufthavn er næsten som at spille russisk roulette, hvis man har noget at skjule! Der er ikke system i hvem der kommer i den Grønne linje, og hvem der kommer i den

Røde, og dermed skal tjekkes. Det hele afgøres af et computersystem, hvor man skal trykke på en knap, og afvente pilens farve! Vi har intet at skjule, men er trætte efter den lange tur og forstår ikke et ord spansk, så vi er lettede, da pilen bliver Grøn, og vi kan fortsætte videre frem mod ankomsthallen uden yderligere kontrol.

Vi når ikke mange meter, før vi bliver overfaldet af sælgelystne agenter, der gerne vil have os til at booke et rum på netop deres hotel, eller sælge os kørelejlighed til hvor vi end måtte ønske det! Der er sort af mennesker, og alle råber de op på spansk. Det er kaotisk og forvirrende.
Vi får afvist agenterne, og forsøger at bane os vej videre frem mod ankomsthallen, mens vi holder skarpt øje med vores tasker. Lima har ikke just det bedste ry, og det ville være meget surt, at miste alt vores bagage allerede inden vi ankommer til hotellet.