størrelse med en ko´s og skal op til overfladen minimum 5 minutter hver time, eller dør de af kulilteforgiftning.

Mens vi er blevet fodret med oplysninger om Spermhvalerne, er båden nået et godt stykke ud på det dybe vand, og motorerne slukkes nu. Alle for at vide, at de skal kigge efter de store luftsøjler, som hvalerne udånder. Udåndingsluften blander sig med vand og danner en 2-4 meter høj søjle, der kan se på lang afstand. Mens alle spændt kigger ud over vandet og får alt lige fra tang til sæler til at ligne store 50 tons hvaler, lytter kaptajnen efter hvalerne under vandet med sonar radio.
Pludselig opfanger de lyde, som de sender ud over radioen på båden, så alle kan lytte med, men det lyder slet ikke som jeg havde forestillet mig. Normalt tænker mange på kaskelothvalernes sang, når man taler om hval lyde, men de store

Spermhvaler laver blot en rytmisk dunk-lyd, der mest af alt lyder som hjerterytme. Dunk, dunk, dunk, og så med et holder lyden op. Kaptajnen fortæller at det er fordi hvalen er på vej op til overfladen, og at vi om ganske få øjeblikke vil kunne se den -Og minsandten!

Hvalen kommer op få hundrede meter foran båden, og langsomt sejler vi nærmere og nærmere for at alle skal få mulighed for at se den store flyder. Der er ikke meget at se, kun det let