Vi tager afsked med hinanden, men lover
alle, at vi skal mødes igen et eller andet sted, om det så skal være i Holland!
Vi står længe og vinker efter de to motorcykler, der langsomt forsvinder i horisonten.
Det er mærkeligt at tænke sig, at Martin og Jen nu er på vej hjem, og ikke som vi skal
videre til Syd Amerika.
Det er med blandede følelser, at vi pakker

|
vores ting sammen og gør os klar til at
køre mod Fox og Franz Josef Gletsjere.
Himlen er overskyet og mørk, hvilket
efterlader mig med en melankolsk følelse. Skønt vi kører gennem en vidunderlig natur,
med et bjergtagende landskab fuld af snedækkede bjergtinder, kan jeg ikke lade være med
at være trist til mode. Det er aldrig let at tage afsked med gode venner.
Vi kører hele dagen, og efterhånden som tiden går, og vi kommer tættere på de
berømte gletsjere stiger mit humør da også. Ved aftenstid er vi fremme ved Fox gletsjer
og kan nu begynde at arrangere overnatning, aftensmad og morgendagens program.

|