Søndag 23/3-2003
Hvornår vi atter ser Martin og Jen ved
kun guderne, deres næste land er Australien, hvorefter de tager tilbage til Holland.
Martin har rejseblod i årerne, men for Jen er det svært at være langt væk hjemmefra.
Siden hun slog pjalterne sammen med Martin og de begyndte at rejse rundt sammen, har meget
ændret sig. På de 1,5 år, hvor de har været sammen, har de været hjemme 4 gange og
haft familie på besøg 3 gange. Inden Martin mødte Jen rejste han alene i 1,5 år uden
hjemture eller besøg. Men det er altid svært at vide på forhånd, om man egner sig til
at rejse i længere tid eller ej. At rejse i lang tid er meget anderledes end at tage på
ferie i 14 dage. Faktisk kan det til tider minde meget om hårdt arbejde. Det kan være
psykisk stressende ikke at vide, hvor man skal sove samme aften, hvad eller hvornår man
kan få noget at spise, om ens |
transportmiddel er sikkert parkeret, der
hvor man har efterladt det, om folk vil venlige - fordi de har reale hensigter, eller om
alle blot vil snyde og fuske. At rejse i dage uden mulighed for at komme i bad eller have
mulighed for at skifte til rent tøj er også en del af hverdagen på landevejen, men det
er prisen for at opleve verden som overlander, og nogle egner sig ikke til et sådan liv.

|