Det har været godt på mange måder at være hjemme og se til familien, men det skal også blive rart at komme af sted igen.

Mange har spurgt os i de forgangne måneder, om vi tror, at det vil blive svært at falde til herhjemme i Danmark igen en dag, det tror vi ikke umiddelbart, men langsomt er det gået op for især mig, at jeg hører til på landevejen i fodsporene på eventyret, i hvert tilfælde lige nu!

Om vi en dag atter vender hjem for at bosætte os, det er en anden sag, men det er da vores plan.

Søndag: Vi ankommer til Malaysia kl.09.00 lokal tid søndag morgen. Derhjemme er klokken nu 02.00 natten til søndag, og vi har stadig ikke sovet.

Hele familien Granhøj Pedersen er i lufthavnen og tager imod os. Piger ligner dog nogle, der ikke ved og de skal grine eller græde, men Helle og Henrik trøster med, at det er fordi de har glædet sig meget, men nu hvor vi er her, er det for virkeligt.

"Hjemme" I Shar Alam går vi straks i gang med at pakke bagagen ud. De 5 spegepølser, den store rullepølse, de to oste og 12 pakker bacon, som vi har med kan ikke så godt tåle varmen. Det samme gælder de 1,5 kilo ferske grønlandske rejser og det meget "jule"-guf.

Helle og Henrik har fortalt os, at de vil fejre Sofie i dag. Hun fylder 4 i morgen, men det er mere