ikke noget at det, som vi vil efterlade hjemme. Vi når at få pakket og ryddet op, inden vi kl.18.00 skal til
fødselsdag hos Rasmus, vores ældste nevø. Han fylder i dag 8 år, og har blandt de
mange flotte gaver fået en ny cykel med 3 gear, som efter hans eget udsagn er
"herre-go`".
Det bliver en hyggelig aften, hvor vi også får sagt
farvel til Pouls søster og mand og alle drengene. Næste gang vi ses er Tobias utvivlsomt
blevet større end sine 3,5 kilo, Andreas er sikkert startet i skole, og Rasmus har nok
fået kærester! Vi får ses.
Lørdag: Vi er tidligt oppe,
vi skal flyve "hjem" kl.11.30.
Pouls forældre kører os til lufthavnen, hvor vi får charmet os til at slæbe 60 kg
bagage plus håndbagage med. Ret vildt, når der på vores |
billetter står, at vi kun må have 20 kg hver! Men intet er
umuligt, og at fortælle at overvægten er slik og gaver til to små ventende piger, som
ikke kommer hjem og fejre jul hjælper jo også lidt. Med håndbagagen proppet med 1,5 kilo ferske Grønlandske rejer,
12 pakker røget dansk bacon, computere og kameraudstyr til den store guldmedalje, tager
vi afsked med familien. Mens vi står på rulletrappen og vinker, bliver Pouls forældre
langsomt mindre og mindre.
Vi vinker en sidste gang, inden vi tjekker ind i
taxfree-området. Hvornår vi ser dem herhjemme næste gang, det er der ingen af os som
ved!
De 9,5 uge, som vi har været hjemme er gået hurtigt, og
der er langtfra alt det vi gerne ville nå, til det vi fik lavet. Blandt andet ville vi
gerne have besøgt flere af jer derhjemme, men det må blive |