Lørdag 27/7-2002
Vi vågner tidligt, men det passer os
fint, for der er meget her i Singapore, som vi gerne vil nå at se på vores
weekendophold.
Vi starter med at køre tilbage til
Raffels Landingsite ved kanalen, for at se nærmere på de charmerende små huse, nu hvor
det er blevet dagslys tager alt sig ganske anderledes ud, men ikke desto mindre stadig
meget idyllisk.
Vi lader bilen stå og fortsætter til
fods for at se endnu en af Singapores varemærker, som Henrik inden afrejse har instrueret
os om at se, nemlig The Merlion. Vi er nok ikke de første, der med noget tvivl i sindet
har stået ansigt til ansigt med berømtheden og spekuleret over, om det nu også er den
rigtige Merlion. Akkurat som tusinde af turister hvert år tropper op på holmen i |

København for at se Den Lille Havfrue,
står vi nu på Holmen i Singapore og glaner for at se The Merlion. Den er lidt af en
skuffelse, dels er den under restaurering, og dels er den ikke særlig stor eller
prangende. I det mindste fortæller danske turistbureauer da, at Den Lille Havfrue er
LILLE, |