Fredag 26/7-2002

Så går det sydover. Vi har besluttet os for, at vi vil forsøge at få bilen ind i Singapore, selvom vi fra flere kilder har hørt historier om, hvor svært det er. Vi kommer sent af sted fra Helle og Henrik, og ankommer først hen under eftermiddagen til grænsen ved Tuas. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og netop det, at hele dagen er forsvundet viser sig at være vores held.

Alt går som en leg på den malaysiske side af grænsen, men i Singapore skal vi, ud over de sædvanlige tjek hos immigrationspolitiet og custom, også købe et Autopass. Det er ikke fordi systemet med Autopass er særligt indviklet, at det tager os lang tid, faktisk er det ret enkelt og lige til. Det koster for udenlandske biler 30,- S$ pr. hverdag (weekenderne er gratis) at køre i Singapore, men så kan man også køre hvor som

helst. Dertil koster det yderligere 3.20S$ for at krydse grænsen og 10,-S$ for selve Autopasset. Vi er klar til at hoste op med pengene, bare vi kan få vores bil med ind i landet, men så let slipper vi ikke. Organisationen, der skal sælge Autopass til os, vil ikke udstede det før vores carnet er stemplet, og custom vil ikke stemple vores carnet, før organisationen har udstedet et Autopass! Enden på det hele bliver, at de, der skal lave vores Autopass siger til Poul, at han skal køre hele vejen til City i bus for at få motororganisationen AA, til at stemple vores carnet, da AA er dem, der udsteder carnet i Singapore. Men heldigvis er klokken nu blevet så meget, at AA har lukket for i dag, så Poul ender med at få overtalt henholdsvis custom og Autopass-organisationen til, at vi bare kan komme ind i Singapore med de nødvendige stempler og Autopasset og så selv køre til AA´s kontor i morgen.