Tirsdag 16/7-2002

Gennem De Berejstes Klub i Danmark (www.berejst.dk) har vi fået kontakt til Familien Grandhøj Pedersen. Det er en pæredansk familie, der er udstationeret for Maersk i Shah Alam Malaysia. Familien, der består af Helle og Henrik, samt døtrene Sofie og Sara, som selv er meget berejst og selvfølgelig medlemmer af klubben. Helle har sågar været med til at stifte klubben! For os er det vidunderligt endelig at komme til at møde mennesker, der deler vores interesser for rejser og eventyr, så vi er lykkelige over at familien har sagt ja tak til at mødes med os.

Da vi ankommer til deres hjem, er Dannebro sat ud ved hoveddøren for at byde os velkommen, og Helle er i fuld gang med at lave frikadeller, som sammen med traditionel dansk kold kartoffelsalat og rødbeder er aftenens menu.

Vi falder godt i hak, hygger og taler til sent ud på aftenen. Fordi Helle og Henrik selv er vant til at rejse meget, så ved de lige præcis, hvad det er, vi taler om, når det er vi snakker om vores oplevelser og tro det eller ej, men de er af nøjagtig samme opfattelse på mange punkter. Foto1-16-7-2002.jpg (7084 bytes)

Hvor heldig har man lov til at være??? Åbenbart meget heldig, for ikke nok med at familien består af nogle behagelige mennsker, men de inviterer os tilmed til at blive boende i deres hus, så længe vi måtte have lyst! de kan vi ikke sige nej til, for Helle og Henrik ved lige præcis hvad der skal til at forsøde hverdagen for os.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag