Mandag 15/7-2002

Så er det tid til den store afsked. Vi skal til Malaysia og videre sydover til Indonesien og Australien, men David vil blive i Sydøstasien endnu 6 måneder, inden han også sætter kursen mod syd.

Det er derfor sidste gang i lang tid vi ses, og som en speciel afskedsgave går David i gang med at bage vafler og chokolade-småkager til os lige fra morgenstunden. Vi kommer derfor ikke af sted fra Krabi før omkring middag.

Det er en mærkelig fornemmelse. Gennem det sidste lange stykke tid har vi gået og sagt, ”Nu skal vi videre”, men i dag er det alvor. Vi har haft det vidunderligt i Sydøstasien, men nu er det ved at være slut. Rent mentalt er vi allerede ved at forberede os på Indonesien og Australien, skønt vi

også lige skal se lidt mere til Malaysia inden vi fortsætter til nye lande.

Vi når ikke langt inden Poul må opgive at køre! hans øjne er irritable og gør ondt, og da vi jo skal krydse grænsen i dag, så må jeg overtage roret og køre os ud af Thailand og et godt stykke ned i Malaysia.

Det går da også ok, vejene er gode, og da vi først kommer til Malaysia, hvor civilisationen hersker, er det som at køre i Europa, blot i den ”forkerte” side af vejen, men også det er jo hverdag for os.