sig selv. I selve hovedhuset er der ikke meget andet end et par primitive træsenge uden madrasser og et klædeskab. Familien har ingen stole, de sidder for det meste på gulvet. Vi får kinesisk te og bliver budt på store burmesiske cigarer, der er rullet af majsblade. Vi ryger ikke, så vi afslår høfligt, men de ser meget interessante ud.

Da cyklen er lavet og flere kopper te er drukket takker vi pænt af og fortsætter videre med retning mod  hotellet. Det er blevet sent, og middagssolen bager fra en skyfri himmel. På vej tilbage ser vi et godt sted for solnedgang, og vi beslutter, at vi vil køre tilbage efter vores middagslur.

Bedst som vi tramper der ud af på vej hen for at se solnedgangen punkterer min cykel igen. Ikke nok med det, men Pouls cykel begynder at opføre sig mærkeligt. Vi stopper derfor for 3. gang i dag