De to små drenge får hvert et stykke ananas, som de gufler i sig med velbehag. Inden de kaster sig over deres egen mad, der består af ris og grøntsager.

Timer senere stopper vi første gang. Færgen ligger til ved flodbredden og et hektisk tumult starter på underste dæk. Nogle passagerer skal af her, andre skal på, det samme skal alle deres varer. Mænd, der ikke ligner andet end muskler og knogler begynder at slæbe de tunge og overlæssede kurve ind og ud af færgen, mens snesevis af lokale kvinder og unge piger sniger sig ombord for at sælge snack og frugt til passagererne. Alt er kaos på flodbredden, men set fra øverste dæk ser det flot ud. De farvestrålende mennesker, tumulten, varerne, der slæbes frem og tilbage. Og så med et er det atter tid til afgang.

Vi fortsætter med at sejle i timevis. Drengene ved

siden af os er langsomt begyndt at vænne sig til os, og er blevet mere og mere modige. Vi bliver enige om, at vi vil give dem vores jumbobog, som vi fik sendt til Thailand, da Poul havde fødselsdag. Vi har jo læste den op til flere gange, og selv om