I hundredvis af mennesker stirrer på os 4 hvide, der har fået stole. Børn med søvn i øjenkrogene stadig iført pyjamas kigger nysgerrigt, men igen siger noget. Heldigvis smiler alle voksne venligt tilbage til os, når vi får øjenkontakt med dem, så efter en halv times tid føles alt atter ok.

Foto5-09-6-2002.jpg (16363 bytes)

Vi sejler langsomt ned ad floden, færgen skyder en fart, der hurtigt kunne foranlede de fleste passagerer til at tro, at det er muligt at svømme stærkere. Langsomt står solen op i øst og farver himlen rød. Der er nu kommet mere liv i folk ombord på båden, og mens vi fortsætter ned ad floden bliver hår redt og sat, tøj bliver skiftet og børn bliver ”vasket” i ansigtet med en snavset klud og lidt spyt.

Ombord på båden begynder de lokale at handle, mange af dem har varer med fra Mandalay som de skal sælge i deres landsbyer, men hvorfor vente. Stof bliver målt op og klippet til, inden det skifter ejer. Mangofrugter, ananaser og grøntsager bliver ligeledes handlet.

En lille familie ved siden af os, sidder på gulvet og kigger interesseret til, mens vi spiser vores morgenmad, der i dag består af frugt og sandkage.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag