Lørdag 8/6-2002
Jeg er sløj, men nu hvor vi er i
Mandalay, skal vi ud at se lidt mere af byen. Vi går en tur hen på det lokale
grøntsagsmarked. Her er livligt, farverigt og meget kaotisk, næsten som at være tilbage
i Indien. Her går vi lidt omkring og kigger inden vi fortsætter hen for at se et gammelt
tempel bygget af Teaktræ.
Templet er flot og det er interessant
at se de smukke og gamle udskæringer, men jeg er absolut ikke på toppen, så efter kort
tid beslutter vi at gå tilbage mod hotellet.
Her sover jeg, mens Poul slapper af.
Det er irriterende at være sløj, når nu vi kun har 3 uger i landet, men sådan kan det
jo gå. |

|