logbog

Torsdag 6/6-2002

Mr. Charles svoger dødede i sidst uge efter han og to andre var kommet til at spise nogle giftige svampe, der ellers lignede dem, som de plejer at spise. Vi bliver derfor inviteret med til begravelsesmiddag for at ære svogeren.
Her er en helt anderledes kutyme hvad angår begravelse, ingen virker kede af det, folk griner, pjatte og stopper i hovederne, som om de ikke havde spist i flere dage. Gud og hver mand er med til middagen, der holdes i svogerens hus, og uden tvivl er ved at ruinere enken.

Der er bunkevis af mad. På de mange borde, der er anrettet står skåle med kogt gris, stegt kylling, kold suppe, stegte grøntsager, lune ris, sur mangosalat og tørrede fisk med chili.
Alle sidder rundt om bordene i små grupper og stikker hver sin ske ned i skiftevis den ene og

den anden ret, mens de blander det hele med den lune ris, som hvert enkelt gæst har fået en stor portion af. Vi er ikke synderlig sultne, jeg har fortsat maveproblemer, og skønt menuen lyder lækker, så tager den sig ikke særlig appetitlig ud. Grisen blævrende og består næsten udelukkende af spæk, kyllingen, er blevet hakket i småstykker med indemad og det hele inden den er smidt i gryden for at stege, og ligger nu og ser ret ubestemmelig ud, den kolde suppe tiltale os slet ikke, og de stegte grøntsager springer vi hurtigt over, da vi ser, at der er svampe i retten, --det er jo svampene, der ligesom er årsag til, at vi er samlet her i dag! De tørrede fisk med chili ligner ristede løg, og den sure mangosalat ser også tilforladelig ud, så vi tygger os igennem hver en skefuld tørrede fisk, lidt sur mangosalat og en halv tallerken lune ris, inden vi høfligt bekendtgør, at nu er vi sørme meget mætte.
Heldigvis kan vi dække os ind under, at det ikke