Onsdag 5/6-2002

Mr. Charles laver hver morgen  gåturer rundt i området, og de gæster, der har lyst kan gå med. I dag går turen til traditionelle Shan-landsbyer, og Poul og jeg er de eneste, som vil med.

Det er en hyggelig tur, vi går langs rismarker, hvor vi balancerer på de høje  markrabatter, så vi undgår våde fødder. Den første landsby vi stopper i er ikke særlig stor, men de har deres helt egen rismølle, som er flere hundrede år gammel. Den er bygget i træ og funderer ved hjælp af vandkraft.

Vi er begge dybt fascineret af møllen, men desværre arbejder ingen i den lige nu. Det er ikke sæson for ris, men familien, der ejer møllen bor i den året rundt, og de er glade for at vise os omkring og forklare om livet i møllen.

Efter besøget fortsætter vi til endnu en lille landsby, hvor vi bliver inviteret indenfor i et lille hus til kinesisk te. Folk er flinke, meget flinke, det er helt sikkert dem og deres mentalitet og venlige væsen, der gør Burma til et rejsemål. Var det ikke for befolkningen, så var her ikke meget at komme efter.