Torsdag 30/5-2002

Vi skal være ved busstationen kl.12.00, bussen kører til Inle Lake kl.12.30, men vi har jo allerede billetter, så vi har god tid til at gå over på den modsatte side af vejen, hvor endnu en af Burmas mange prangende pagondaer står. Det er nu ikke for at se endnu en Buddha figur og ej heller for at se selve pagondaen, at vi tager derhen. Kun for at se en vaske ægte levende hvid elefant. I følge burmeserne bringer det held til landet at have en hvid elefant, og i Burma findes der nu to, som lever i fangeskab. Det siges i følge legenden, at Buddhas mor i drømme så en hvid elefant, da hun var gravid med Buddha.

Den hvide elefant ved pagondaen nær busholdepladsen nord for Yangon er ikke mere end 8 år gammel. Den er ikke hvid på samme måde som sne eller marmor, den er mere lyse

brun og har perlemor hvide øjne. Selv om elefanten til vores skuffelse ikke er knald hvid, så er der alligevel slående forskel på den og de 3 almindelige selvskabs elefanter, der står under halvtaget. Desværre må vi ikke tage nogen billeder, så kort tid efter går vi tilbage til busstationen, mens vi må nøjes med mindet af elefanten i vores hoveder.

Bussen holder og er klar ved stationen, men inden vi kan gå ombord, skal vi først vise vores billetter og registreres med pasnumre på en lang liste, selv vores bagage bliver noteret ned.
Bussen er en af de bedre vi længe har kørt med. Den har store vinduer og bløde sæder, der kan lægges ned. I loftet er der bagagehylder og to tv-skærme, der selv kan køre frem, så alle kan se dem. Vi kører præcis til tiden, bussen er fuld uden dog at være overfyldt, alle sæder er besatte, men ingen sidder på taget eller på gulvet.