Onsdag 29/5-2002

Vi er blevet enige om, at vi hellere må veksle nogle US$ på det sorte marked, de får nemlig frygtelig hurtigt ben at gå på vores Kyat, som den lokale valuta kaldes.

Vi tager derfor ind til markedet, hvor vi lader som om vi går og kigger på souvenirs, mens vi i virkeligheden venter på, at nogen skal tilbyde os at veksle. Der går ikke mange minutter før første tilbud byder sig. En mand vil veksle til kurs 800, men så let som ingenting får Poul presset prisen op på 825. Manden siger, at vi skal følge efter ham, og vi går med, mens en mærkelig kriblende fornemmelse spreder sig i hele kroppen, præcis samme fornemmelse, som når man som barn gjorde noget, som man ikke måtte og skulle skynde sig for ikke at blive opdaget. Hvad hvis manden er en fusker, hvad nu hvis han stjæler alle