Lørdag 11/5-2002

I dag forsvinder, mens vi slapper af og går på sightseeing i Chiang Rai. Der er ikke så meget at se på, men byen har en hyggelig atmosfære og er ikke særlig stor. At der i vores guidebog står, at byen næppe er et sted, hvor man bliver mere end 1 overnatning, synes vi ikke er helt berettiget. Der er forsøgt meget for at få folk til at blive længere, og der er mange tilbud fra forskellige turistbureauer med turen i og omkring Chiang Rai og Den Gyldne Triangel.

Specielt i området tæt ved den burmesiske grænse lever der mange forskellige typer af stammefolk, og vi vil gerne se dem, da det efter sigende skulle være helt andre end dem vi hidtil har set her i Sydøstasien. Desværre er det bare meget svært at komme til at se dem, for de ”gemmer” sig for den thailandske regering i små landsbyer højt oppe i

bakkerne, og kun ved at tage på en arrangeret tur kan vi se dem. Vi beslutter os derfor til at booke en tur for i morgen gennem et bureau, så er vi sikker på at få set det vi kom efter her i Nordthailand.

Om aften går vi atter ind til centrum for at nyde atmosfæren og se på de mange mennesker ved nat-bazaren. Her finder vi midt på gaden mulighed for at ringe oversea-call via mobiltelefon, og Poul benytter sig af muligheden og får hilst på sine forældre, der lige for tiden slapper af i sommerhuset uden computer eller internet.