Fredag 10/5-2002
Det er ved at være regnsæson her i
Thailand, og det kan vi godt både se og mærke. Udenfor falder regnen konstant, mens vi
bruger endnu en dag på at køre. Det ellers meget smukke landskab er ved at blive små
kedeligt at kigge på, og vi trænger til adspredelse.
Vi beslutter os for at fortsætte med
at køre, selv om solen er gået ned, vi mangler ikke så mange kilometer, før vi er
fremme. Det er en rar fornemmelse at køre ind i Chiang Rai, og inden længe har vi fundet
et hotel og er tjekket ind.
Byen er fuld af lyskæder og liv i
gaderne, det er holdt op med at regne, så vi gå ind til centrum for at se, hvad der
foregår og for at spise.
Der er liv og glade dage på byens
nat-bazar, hvor |

boder med souvenirs, tøj, sko og mad så småt er ved at
åbne. På den store scene i midten af bazaren er der kulturshow med traditionel dans og
musik, opført af unge mennesker i farvestrålende klædedragter. Vi sætter os og nyder
showet, mens vi sætter en portion mad og et par øl til livs, inden vi atter går tilbage
gennem byen til vores hotel i den modsatte ende. |