skal vi også betale for det. Vi får vores stemplede carnet retur sammen med en regning på 160,- danske kroner. Poul er fuldstændig ved at tabe pusten. I Nepal skulle vi ikke betale så meget som en rød øre. Her kommer vi som gode danske statsborgere, der betaler vores skat i Danmark skønt vi rejser verden rundt, og så bliver vi malket yderligere, når vi har brug for de offentlige danske myndigheder her i udlandet.

Med et nystemplet carnet og en noget tyndere tegnebog kan vi nu køre hen for at vaske bilen, inden vi fortsætter videre til DHL. Bilen er i dagens anledning blevet tømt for alle vores ting, og vi har tilhensigt rigtigt at kæle for den. Med vand, sæbe, støvsuger og luft bliver den vasket og rengjort efter alle kunstens regler. Ikke siden vi var i Varanasi i Marts 2001 har bilen været så flot.

Endelig er vi klar til at køre til DHL med vores pakke og det gamle carnet, som vi lige har fået stemplet. Hos DHL bliver vi som altid pænt modtaget, men selvom vi er sponsoreret af DHL Danmark, så kommer vi alligevel til at skulle åbne og fremvise alle genstande, som vi vil have i pakken. Lidt irriterende, for de sidste to dage har vi brugt på at pakke alle ting fint ind med små tilhørende sedler, således Pouls forældre kan hitte rede i de forskellige ting, når pakken når frem. Men Thailand er jo som bekendt berygtet for at være hjemland for narko og alverdens andre dårligdomme, så for at sikre sig, at vi ikke sender den slags i vores pakke, vil damen på kontoret gerne se alt.

Vi får efter lang tid pakket kassen med alle vores ting, der skal hjem og kan udfylde shippingsedlerne. Om kun 2 dage skulle pakken være i Danmark, og med lidt held kommer den til