Onsdag 10/4-2002

Vi er tidligt oppe, for vi har mange projekter, der skal tages hånd om i dag.

Først skal vi til ambassaden inden den lukker, således vi kan få stemplet vores gamle carnet, så det kan sendes hjem til FDM.

Men da vi kommer til den danske ambassade med vores bil, så de kan se den og stemple vores dokument, får vi den besked, at den slags gjorde de skam ikke!

Mundlamme og vantro er vi ved at falde bagover! Her har vi for det første siddet og ventet i 30 minutter på at få lov til at tale med en på ambassaden, og dernæst har vi desuden diverse papirer med fra FDM, der tydeligt forklarer, hvorledes den officiel dansk myndighed skal

stemple sidste side i vores carnet.

Konsulen bekendtgør hårdnakket, at hun har været her i 15 år, og aldrig har lavet et sådan dokument. Som om det er en undskyldning!!!! Vi insisterer, og til sidst lykkes det for Poul at få tilladelse til i det mindste at forklare konsulen om, hvad et carnet er, og hvad og hvorfor hun skal stemple på det.

Meget modvilligt ender det med at hun godtager, at hun skal stemple, men først efter vi gentagende gange har fortalt at dette er vores 3. Carnet på denne tur, og at ambassadefolkene i Nepal stemplede vores forrige carnet ganske uden problemer for ca. et år siden.

Enden på det hele er, at konsulen til sidst accepterer, at det at stemple carnet altså også kan være en del af hendes arbejdsopgaver, men så