Fredag 15/2-2002
Trods Pouls høje temperatur og ondt i
halsen tager vi alligevel på sightseeing. Godt 15 kilometer syd for Battambang er der en
stor bakke, hvor på der er såvel et buddhistisk samt et kinesisk tempel. Der ud over er
bakken af historisk interesse, da det var herfra kampe mellem regeringssoldaterne og Pol
Pots Khemer rouge fandt sted.
Da vi ankommer til foden af bakken
bliver vi hurtigt omringet af skoledrenge, der tilbyder at vise os seværdighederne på
bakken, alt lige fra de 2 templer, kanonerne på bakkeryggen og til massegravene fra endnu
en af Pol Pots killing fields. Vi indvilliger i at lade to af drengene føre os rundt. De
taler fantastisk godt engelsk og fortæller, at det lærer de nu i skolen.
Det bliver til nogle spændende og interessante timer på bakken, hvor vi endnu engang |
hovedrystende er tilhørere til de grufuldheder som Pol Pot og
hans soldater udsatte befolkningen for i årene 1975 til 1979. 
|