Torsdag 14/2-2002
Vi er tidligt oppe og klar til at køre
videre mod Battambang i vest, der bliver vores sidste stop i Cambodia for denne gang.
Trafikken i Phnom Penh er kaotisk, der
er mange knallerter, biler og fodgængere på vejen. Vi lægger os derfor lige bag ved en
stor bus og følger i hælene på den gennem byen. Først da det er for sent opdager vi,
at vi sammen med bussen er "kommet til" at køre over for rødt. Men der er
ingen af de mange betjente langs gaden, der gør antydninger til at stoppe os, så vi
fortsætter, som var intet hændt.
Flere gader længere fremme kører en politimotorcykel op på siden af os. De to betjente
kigger længe på Poul, der bare hilser og kører videre. Bedst som vi er blevet enige om,
at betjentene tilsyneladende bare venter på at vi skal |
begå en fejl, så de kan stoppe os, bliver vi vinket ind til
siden! Hvorfor aner vi ikke
vi har ikke gjort noget galt, altså ud over det røde
lys for snart flere kilometer siden.
Betjentene stopper og stiger af deres motorcykel, den ene gør honnør og kommer hen til
os. Han begynder nu at sige en masse, men desværre på khemer , så vi forstår intet. Da
vi vedblivende gentager "do you speak english??" kommer den anden betjent til
sidst hen til bilen. Han taler lidt og meget dårligt engelsk, så der går lang tid,
inden vi forstår, at problemet er det røde lys for flere kilometer siden.
Vi ved udmærket godt, at vi har lavet en fejl, men vi har ikke den store lyst til at
stifte bekendtskab med politiet og hele den del af systemet, så vi vælger at spille
dumme.
Det går nogenlunde, men undslå os at vise kørekort, det kan vi ikke. Betjenten
insistere på at se det, og skønt vi nødigt aflevere det, er der |