Torsdag 29/11-2001

Vi har fået selvskab! Bedst som vi ligger i vores telt og småprutter under dynen, mens vi overvejer, om vi gider at stå op, kommer en mand. Han arbejder i palmetræs skoven, og kan ikke forstå, hvad vi laver der.

Han bliver stående og taler med Poul alt imens vi står op, så vi vælger at springe morgenmaden over, og pakker sammen for at køre videre.

En halv snes kilometer længere fremme kører vi atter af vejen for at lede efter et sted at spise. Vi finder en hyggelig plads tæt ved et vandfald, hvor vi til stor undren for den kæmpemæssige flok nysgerrige muslimer, der lynhurtigt samler sig rundt om os, går i gang med at spejle æg, riste brød og varme kakao. Hovedrystende ser de til, mens vi i over 30 graders varme spiser et

overdådigt morgenmåltid med varm kakao for øjnene af de ramadan fastende muslimer!

Efter en lille time er vi atter klar til at køre videre. Vi har spist og har set vandfaldet, så nu går det videre syd på mod Kuala Lumpur.

Vi kører hele dagen og stopper hen under aften ind i en jungle, hvor vi vælger at campere. I morgen kan vi køre de resterende 100 km. til hovedstaden, hvor vores computer forhåbentligt venter os.