Onsdag 28/11-2001

De sidste kilometer frem til grænser når vi at tilbagelægge i løbet af formiddagen. Nu venter blot grænsekrydsningen og endnu små 500 km. i Malaysia, inden vi kan hente vidunderet hos DHL i Kuala Lumpur.
Ved grænsen går det lettere, end vi turde håbe på. Myndighederne her i Thailand og Malaysia er så ligeglade med at tjekke og stille spørgsmål, at det halve kunne være nok! De gider end ikke at se bilen, hvilket passer os glimrende, men stempler bare løs i vores Carnet og pas uden så meget som at blinke med øjnene. På den thailandske side af grænsen er tolderen så vild med at bruge sit stempel, at han rent glemmer at stoppe igen, men forsætter med at stemple løs i vores Carnet, således at han rent faktisk kommer til at stemple i det felt, hvor tolderne i Malaysia skal stemple for vores udrejse af landet, når vi atter om få dage

vælger at køre tilbage mod nord! 

Med nye visa til Malaysia, og massevis af stempler i vores Carnet kan vi roligt forsætte sydover.
Knapt er vi kommet over grænsen, før et kæmpemæssigt supermarked åbenbarer sig for vores øjne. Skønt, nu har vi atter mulighed for at få provianteret og fyldt depoterne op. Men da vi står i supermarkedet, opdager vi, at vi i bar befippelse over, at det gik så let ved grænsen, har glemt at veksle vores thaipenge til malaysiske dollar! Heldigvis accepterer de visakort i supermarkedet, så vi får handlet inden jagten på en bank indledes.
Præcis som i går er vi endnu en dag heldige med at finde et godt overnatningssted. Midt i en palmetræs skov mellem frit græssende køer slår vi lejr og laver mad, inden vi smutter i seng efter en lang dag på landevejen.