Mandag 26/11-2001
Trods det at vi har festet og hygget os
til den lyse morgen, er vi alligevel rimelig tidlig oppe og atter på farten.
Den rute som vi kører af i dag, er stort set den samme, som den vi for ganske få dage
siden benyttede, da vi kørte til Phuket. Alligevel betages vi over landskabet, og ender
med at gøre stop flere gange for at tage fotos af de mange smukke klippeformationer, der
ligger spredt rundt om i landskabet.
Vi når derfor ikke så langt som vi
havde håbet! Og må først på aftenen til at lede efter et passende overnatningssted. Vi
finder noget nær det perfekte ved en øde hvid sand strand, men desværre varer idyllen
ikke ved.
Midt på natten får vi besøg, det er en flok unge lokale, der med høj alkoholpromille
forsøger køre |
jeep på stranden og fælde palmetræer for at tænde bål.
Selv om de tilsyneladende agter at lade os være i fred, vælger vi alligevel at stå op
for at køre et andet sted hen, så vi trygt kan sove de næste par timer, inden solen
atter står op og en ny dag på landevejen truer.
|