lægges til prisen. Vi begynder begge at synes, at
den flade pris er godt peberet og da vennen bekendtgør, at han skal have 1.800,- kr. for
at lave vores toldpapir, står vi helt af. Jeg
nægter at betale så mange penge, for noget jeg selv kan lave. At han ordner det for os,
betyder blot, at det vil tage kortere tid, men jeg kan godt selv afse tiden til at gå på
toldkontoret i havnen, især hvis det skal koste mig så meget at få en anden til at
gøre det!
Vi siger til vennen, at det synes vi ikke er rimeligt,
det er alt for dyrt. Og at hvis det er prisen, så vil vi gerne forsøge at gøre det
selv. Lykkes det ikke, så ved vi jo, hvor vi kan finde ham! Vennen synes, at det er ok,
og giver os adressen på kontoret samt ringer lidt rundt for at tjekke hvad toldchefen
hedder. Med oplysningerne skrevet ned på et lille stykke papir |
kan vi nu selv tage affære. Hos Maersk kan de ikke komme frem med den eksakte pris her og nu,
men med de samlede udgifter, der allerede er kommet på regningen beløber prisen sig til
650 US$ + 130 US$ (måske???) for et eller andet! Vi synes at det er dyrt. For det er ikke
hvad de lovede i formiddags.
På kontoret siger de, at vi umuligt kan sejle med skibet
selv, de vil end ikke undersøge det for os! Det er ikke Maersk´ egne skibe, de sender
deres containere med andre firmaer her i byen. Efter længere tids plagen får vi til
sidst adresserne på de andre shippingfirmaer, så vi selv kan kontakte dem og spørge om
tilladelse til at komme med om bord.
Vi starter hos QC Shipping, der tidligere repræsenterede
Sealand her i Bangladesh, |