hvis vi ikke kan overtale Maersk til at tage os med ombord på
skibet.
Sværere er det dog at finde internet. Endelig
lykkes det efter timers søgen, og vi får opdateret vores hjemmeside og sendt de første
emails fra Bangladesh til venner og familie.Det er langt over frokosttid, og vi er efterhånden blevet sultne,
men udbuddet og hygiejnen i de små snuskede madsteder, som vi ser, opildner ikke lige
frem til ædegilde! Vi ender derfor med at tage en af de uendelig mange tuk-tuk til den
modsatte ende af byen, hvor, der ifølge vores Lonely Planet guide, skulle være et sobert
og godt fastfoodspisested. Vi finder nemt frem til restauranten, hvor vi køber 2
jumboburgere med fritter og cola, inden vi tager tilbage til hotellet, for at hvile ud
efter en indtryksfuld og stressende dag, hvor millionvis af indtryk konstant bombarderede
os på gaden. |
Tilbage i vores lille "helle" sætter vi en
videocd-rom på og kobler hjernen helt fra, mens vi lader op til arbejdet der kalder ved
computeren senere på aftenen.Vi er begge enige om, at vi har fået nok af Dhaka, og
glæder os vildt til at forsætte videre i morgen. 
|