Tirsdag 25/9-2001 Vi er tidlig oppe for at komme af sted fra Dhaka i ordentlig tid.
Det er ikke noget problem at finde ud af byen, og selv om klokken allerede er langt over
9.30, inden vi kommer af sted, er der forholdsvis roligt i gaderne.
Det er der tilgengæld ikke på landevejen senere på
dagen. Over alt er der valgdemonstrationer og valgmøder. Flere tusinde unge mænd og
drenge hopper vilde og åndssvage rundt midt på kørebanen og stopper alt trafik. De
ligner mest af alt nogen, der har fået en masse psykose!
Vi bryder os bestemt ikke om stemningen, og frygter hvert
øjeblik, at et angreb på os og bilen skal bryde løs. Her, fanget midt i menneskemyldret
af hysteriske unge, der råder op og fægter og slår med armene, er vi ikke |
særlig store. Vi fatter ikke hvad der bliver
råbt, og selv om det øjensynligt blot er valgslogans, så er det ikke til at vide, hvad
talerne netop har opildnet de unge til. Bangladesh er trods alt et muslimsk land, og her
som i mange andre muslimske lande er der både for og imod USA lige for tiden, og en
turist (især en hvid turist) er jo nærmest lig en amerikaner! 
|