Langt de fleste af dem vi møder på gaden i dag er i hvert tilfælde langt fra potentielle kunder i de fine butikker.
Desværre finder vi ikke internetcaféer. Om det er fordi, at de ikke findes i byen endnu, eller blot skjuler sig grundigt bag de store facade skilte skrevet udelukkende på bangla, skal være usagt. Alle steder hvor vi spørger, får vi at vide, at der kun er internet i Dhaka og Chittagong, så vi vælger til sidst at tro, at det er sandt og væbner os med tålmodighed.
Efter næsten 5 timers sightseeing har vi fået nok. Vi er fuldstændig overfyldte i hovederne af nye indtryk, og trænger til at hvile. Vi går derfor
