Alle er venlige men samtidig frygtelig nysgerrige. Men det er nu ikke så sært, for vi er de eneste hvide mennesker overhovedet i byen, som ellers er relativ stor! De få engelske fraser, som enkelte af byens beboer kan, bliver fyrret af som skud fra en automatriffel! "Hallo", "What is your name", "Where do you come from?", "Do you have a project?" Efter ganske kort tid, er de kendte ordvalget opbrugt, og spørgsmålene ophører op. Vi forsætter rundt i byen til fods for at kigge på butikker, mennesker og tage fotos. Vi har svært ved at finde ud af, hvad vi skal tænke og tro. Menneskerne virker generelt meget meget fattige, ingen andre steder, hvor vi tidligere har rejst, har vi set magen. Men de er søde, flinke, venlige og meget høflige. Ikke så meget som en eneste gang føler vi ubehag ved at færdes i gaden, skønt vi konstant er omgivet af en hale/kødrand af mennesker på omkring 30 styk!		Går man på shopping og er heldig at finde de rette butikker, så kan alt købes til foræringspris! Cola, is, brød, mineralvand frugt, kød, computere, cdromdrev, fjernsyn og meget mere! Hvem der køber disse ting til hverdag, har jeg svært ved at kunne forstå!