logbog

og underskriver alle papirerne. Hos toldmyndighederne opfører de sig som om, de aldrig tidligere har set carnet, og Poul må fortælle officeren, hvor han skal skrive under, hvad han skal stemple og hvorfor han skal gøre det. Alligevel klares den nepalesiske side af grænsekrydsningen på kun 32 minutter. Nu venter blot samme procedure i Indien. Her går alt ligeledes som på skinner og efter sammenlagt at have brugt 1 time og 6 minutter ved grænsen kan vi køre til Siliguri, der er den største by i Indien, som vi kommer til at krydse på vores vej til Bangladesh. Det er blevet mørkt og sent, da vi kommer frem til byen, så vi beslutter os for at tage et hotelværelse med fjernsyn, roomservice og varmtbad! Vi får lidt at spise inde jagten indledes		på et PCO med international telefonforbindelse. Pouls far har fødselsdag i dag, og vi vil gerne ringe hjem og ønske tillykke på dagen. Men desværre er forbindelsen til Danmark så elendig på grund af vejromstændigheder, at vi efter godt 30 minutter opgiver at komme igennem. Vi går tilbage til hotellet skuffede over ikke at kunne ringe og aftaler med hinanden, at vi vil prøve igen i morgen….. selv om det jo ikke længere vil være det samme.