I dag er vi langt mere heldige med telefonforbindelsen til Danmark, og det lykkes os at komme igennem til Pouls forældre allerede ved første forsøg. Men pinligt. Det var slet ikke i går men i forgårs, at Pouls far fyldte år! Alligevel bringer vores telefonopkald og den sene lykønskning glæde i det lille hjem.

For første gang i næsten 5 måneder hører vi atter hinandens stemmer, og vi glemmer helt at sige noget intelligent eller informativt! Og da vi lægger røret på efter små 10 minutter, kan vi dårligt nok huske, hvad vi har sagt! Pyt, det er alligevel rart at tale med dem derhjemme.