Da maden er færdig, er Pouls hænder fulde af
store vabler, og bilen sidder stadig, hvor vi "parkerede". Vi skynder os at
spise, og mens Poul hviler lidt klarer jeg opvasken, så vi sammen kan forsætte
udgravningen!!!! 
|
Efter 2,5 time og mange hårde spadetag i den
mudderet lerholdige jord, lykkes det at få forenden op af floden! Men hullet er nu så
stort, at vi ikke tør køre bagenden ned i for at komme over på den modsatte bred. Her
står vi så, med en bil tværs over en mudderflod sent om aftenen i en nepalesisk skov!
Der er ikke meget at gøre. Til sidst får jeg den ide, at vi kan hugge en tyk træstamme
over på midten med vores økse og slæbe den ned i floden, så floden bliver fyldt med
træstammer, der hvor bilen skal køre over! Nu
begynder arbejdet som skovhugger, og mens vi på skift slapper af, sveder og hugger,
skrider arbejdet fremad. Endelig er træstammen delt i to, og med møje og besvær får vi
trillet den ned i floden og placeret den under bilen. Nu er der blot tilbage at håbe, at
ideen holder!
Det gjorde den, og lykkelige men meget trætte og |