Med besked om at vejen til Manali nu atter er åben tjekker vi ud fra hotellet og sætter kurs mod syd ad hovedvejen. Men vi kommer ikke langt, få kilometer længere nede ad vejen er der skredet et kæmpe stykke klippe ud over vejen. Vi kommer ikke videre! Vejen er atter spærret.
Vi beslutter os for at stoppe ind på den lokale restaurant for at få lidt morgenmad. Men det tager tid at få vejen ryddet, og selv efter omelet og mælke-te er der endnu ikke sket noget.
Vi venter, og venter og venter…… efter 7 timer lysner det, klippen er endelig sprængt væk, og den kilometer lange kø af ventende lastbiler, jeeps og biler begynder langsomt at bevæge sig mod Manali.
Flere steder er vejen total undermineret af floden, andre steder er der store huller i asfalten hvor klippestykker er landet. Det er det værste stykke vej vi længe har set, så glade er vi, da vi endelig efter 3 dages venten når til Manali hen under aften.
