Onsdag 15/8-2001Det har regnet hele natten, eller rettere sagt væltet ned fra
himmelen i lårtykke stråler med vand! Vejen er endnu ikke ryddet, snarere tværtimod, og
en bilkøer på flere kilometer vidner om, at det kommer til at tage meget lang tid, før
trafikken atter er normal på hovedvejen mellem Manali og Leh.
På hotellet råder de os til at gå ned på den lokale
restaurant for at spise, da det er bedst! Og mens vi sætter omeletter og ristede brød
til livs, bliver vi enige om, at vi lige så godt kan bosætte os på hotellet til vejen
er ryddet! Vi kan jo ikke rigtig gøre andet!