Den får
vi, og heldigvis, for mens vi sætter retning mod mumien, kommer vi ifølge vores GPS og
Nelles kort længere og længere ind i Kina! Da vi til sidst står i den lille landsby,
fortæller GPS os, at vi befinder os små 10 kilometer inde i Kina. Hurtigt omringes vi af
militær, der vil vide, hvorfra vi kender til mumien samt se vores tilladelse til at være
her. Ikke så mærkeligt, at de er på dupperne, for da vi spørger, om der kommer mange
turister og besøger mumien, svarer de ja, men ved mere dybdegående spørgsmål erfarer
vi hurtigt, at mange turister her i landsbyen betyder 3 på en måned! Sidst der var
turister på disse kanter er 3,5 uge side, dengang besøgte en ung amerikaner stedet!
På vores spørgsmål om, hvorvidt vi stadig er i Indien eller ej, svarer militæret, at
det er vi, men
Men da vi har såvel tilladelserne samt en god forklaring på kendskabet til mumien får vi lov til med militær eskorte at besøge ham! Mumien er en buddhistisk munk fundet i landsbyen for 17 år siden, da der skulle udviddes. Flot og velbevaret sidder han nu i et lille skur omgivet af plastik blomster, små skåle med vand samt de bønneskrifterne, som han havde med sig i graven i tidernes morgen.
Efter vores besøg hos mumien og i militærets kommunikationsrum, hvor Poul forbløffes over at de benytter morsekoder i år 2001! kører vi videre mod Tabo.
