Tirsdag 24/7-2001

Tabo er hurtigt overset. Det er den mest død syge by af alle de små byer og klostre, som vi har set på vores tur rundt i Kinnaur og Spiti dalene. Vores forventninger til byen var ellers høje, for ifølge vores turistbrochurer er det her i dette meget religiøse buddhistiske center omgivet af klostre og gamle buddhistiske huler, at hans hellighed Dalai Lama skal opholde sig, når han engang trækker sig tilbage!!!

Skuffet over stedet, klostrene og munkene kører vi videre mod Kaza og verdens 2. højeste beliggende helårs beboede landsby, hvortil der er bygget motoriseret vej, Gette.

På vej mod Kaza ser vi, som så ofte før her i denne verdensdel, hvorledes det er kvinderne, der må slide og slæbe med det hårde arbejde ved

vejen. Jordskred skal ryddes, vejen repareres og det hele ved håndkræft! Men ind mellem det hårde fysiske arbejde er der også tid til at slappe af, og kvinderne på disse kanter af det indo-tibetanske højland spilder ikke tiden. I pauserne findes strikketøjet frem, og mens skovl og spade hviler i vejkanten, fremkommer de mest specielle mønstrede uldsokker jeg til tider har set!

Foto1-24-7-2001.jpg (15572 bytes)

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag