Søndag 22/7-2001 Vejen fra Kalpa til Nako, en hyggelig bjergby beliggende ved en
lille sø i 3647m. er bjergtagende. Hele vejen følger den vilde flod os, og mens vi
langsomt stiger i højde forvandles den frodige grønne dal sig til gold stenørken! Det
er fascinerende at iagttage, hvorledes naturen kan forandre sig, fra den ene bjergkam til
den anden.
Da vi kommer til Nako parkerer vi på byens vendeplads i
udkanten af byen. Her efterlader vi bilen og går en tur rundt i den lille bjergby.
Det er sjovt at se, hvorledes kulturen og menneskene er fuldstændig anderledes her end
andre steder, befolkningen ligner mere asiater, med vindbidte ansigter og skæve øjne
går de omkring i byen med buddhistiske bedekranse. Overalt på hustagene hænger bedeflag
og rundt om i byen er bygget meter høje stengærder |

dækket med sten, hvori buddhistiske
inskriptioner med bønner er indhugget.
Byen er hurtigt overset, en lille men meget hyggelig by.
Vi beslutter os for at overnatte på vendepladsen, og mens aften solen farver
bjergtindernes hvide sneklæde toppe røde, bager vi pandekager og nyder idyllen og det
uspolerede landsbyliv, som leves her. |