Lørdag 21/7-2001

Allerede kl.09.00 står vi klar foran kontoret med kopi af vores pas, vores visum samt 3 ekstra pasfotos af hver, som vi har fået fortalt skal bruges til at behandle ansøgningen om tilladelse til at rejse i Spiti dalen.

På kontoret tager de villigt imod vores ansøgning samt papir og fotos, men vi kan ikke få vores tilladelser lige med det samme, chefen er nemlig ikke på kontoret, og kommer ikke før efter kl.12.00!
Vi bruger ventetiden på en gåtur rundt i byen. Det er spændende at se på menneskene og observere, hvorledes befolkningen her er klædt fuldstændig anderledes end andre steder i Indien. Her går alle, såvel kvinder som mænd, med små sjove hatte.

Foto1-21-7-2001.jpg (15181 bytes)

Tilbage på kontoret får vi at vide, at vores ansøgning ikke er færdig behandlet, chefen er dog mødt, så efter yderligere 1,5 time i venteposition lykkes det til sidst at få tilladelsen.

Men desværre er det nu blevet for sent til at køre videre i dag, så vi beslutter os for at køre til Kalpa kun få kilometer fra R.Peo.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag