Inden jeg falder i søvn ligger jeg i teltet og tænker på, at det er lidt fjollet at savne Martin, for vi rejste jo ikke sammen som sådan, og dog alligevel……
Jeg kan dog sagtens falde i søvn, for hvad Martin ikke ved er, at vi ses allerede igen i morgen! Han glemte nemlig sit bestik og sin tallerken, da han kørte, så vi er nød til at stå tidlig op, for at køre hen og aflevere det til ham inden han rejser.