Martin ser noget forbløffet ud ved synet af os…. Og har slet ikke opdaget at han har glemt sine ting hos os i går. Han har nu lavet nye planer, det er svært for ham at komme af sted, så nu har han besluttet at blive endnu en dag! Det gør afskeden noget lettere! Nu har vi snart sagt farvel så mange gange, at ingen af os længere har tal på dem!!!!
Vi tager endnu en gang afsked, for vi skal ud til den
danske ambassade, for at få dem til at stemple på bagerste side i vores gamle carnet,
som vidnesbyrd på at de har set bilen i Nepal.
Sikke en skuffelse! Et eller andet sted forventer jeg altså som dansker, at når jeg
besøger en dansk ambassade i udlandet, så kan jeg også komme til at tale med en
dansker. Men nej. Kun nepalesiske sekretærer ville tale med os.
Nu går turen videre til DHL´s hovedkontor, og her går det som en leg! Vi viser de søde piger vores sponsorbrev, som Susanne har lavet til os hjemmefra, og mens jeg får hjælp til at udfylde de nødvendig papir, skruer Poul rigtig charmen på og smiler sødt til pigerne bag skranken! På mindre end 5 minutter er pakken pakket, og de nødvendige papir udfyldt! Så Poul har desværre ingen god grund til at blive hængende og charmere, nu kalder arbejdet foran computeren hjemme på "campingpladsen"!
