Men ak
få hundrede meter længere fremme byder
dagen os på endnu mange timers ventetid! Her hos told myndighederne skal vi have stemplet
bilen ind i vores nye carnet, så vi kan sende det gamle hjem fra Kathmandu, da det snart
udløber! Det er ikke det store problem, og tolderen forstår godt, hvad det er vi
ønsker. Men bossen der skal underskrive tolddokumentet holder frokost og kan ikke
forstyrres! Vi venter, nu er vi
jo snart vant til det! Men al den ventetid er noget skidt, for det får bare tolderen til
at kigge grundigere i vores papirer, så pludselig finder han ud af, at Nepal ikke er
anført på vores carnet, under lande der er dækket af ordningen! Vores svar til det er
"Nå!!
.. men det er Nepal altså." Næste problem melder sig dog hurtigt!
I det gamle carnet er der fejl i stelnummeret, der mangler et P!!! Det ved vi godt, så
det kan ikke ophidse os synderligt! |
Desuden er det nye carnet jo korrekt! Endelig kommer bossen tilbage fra frokost, og vi får
underskrevet vores papir og kan forsætte.
Tolderen som i ventetiden havde fundet diverse fejl og problemer ved vores carnet smiler
venligt til os, da han giver Poul vores papir tilbage og siger, "problems, big
problems but I help you!!!" Ja, hvad pokker
. Og mens Poul stikker toldere, hvad
der ca. svarer til 13,- danske kroner bliver smilet om hans mund endnu større.
Vi kan nu efter 7,5 time ved grænsen forsætte
vores eventyr, nu i Nepal!!!! |