Onsdag 16/5-2001 Voldsomme tordenbrag fortæller os, at nu er det på tide at stå
op og komme videre, inden himmel og jord går i et. Vi skynder os derfor at pakke bilen og
køre.
Knap er vi nået ud på vejen, før de første regndråber vælter ned over os, godt at vi
sidder i tørvejr, for jeg skal love for, at det regner. Sådan forsætter det, alt imens
vi nærmer os den nepalesiske grænse.
Her bliver tingene alt andet end lysere! Vi får den
besked, at bossen først møder kl. 10.00, fordi det regner, så vi må vente 2,5 time med
at komme videre!
Vi venter og venter, det eneste der er at glæde sig over er, at det i det mindste er
holdt op med at regne, og endelig omkring kl.10.30 begynder der at ske noget!
Endelig
.. efter en tur hos |
immigrations myndighederne, hvor vi får
udrejsestempler i vores pas, efterfulgt af en tur hos told myndighederne, der stempler
bilen ud af Indien, kan vi køre over broen ved ingenmandsland og ind i Nepal! Men blot for at konstatere, at det ikke er hver dag turister
krydser denne grænse, for hos immigrations myndighederne i Nepal, der skal stemple os ind
i landet, har de været så sløset, at de har smidt nøglen til skabet hvor i stemplerne
befinder sig, væk!!!!!!!
Mens en større eftersøgning iværksættes venter vi
. Igen! Endelig lykkes det at finde nøglen. Chefen havde glemt den derhjemme, og
måtte ud på en længere køretur for at hente den, så vi kunne komme videre! |