Det kan de ikke lave, siger de! I stedet sendes en dreng
af sted på cykel med vores bagdæk, hen til det næste dækcenter, og mens problemet
løses der, bruger vi tiden til at lave lidt mad og spise. Da drengen kommer tilbage er dækket så godt som nyt....
der er i hvert tilfælde lige så meget luft i!! Så vi får atter en gang monteret
dækket, og kan nu, hvor tusmørket er begyndt at falde på forsætte vores kurs mod
Multan.
Det er dog blevet alt for sent til at køre hele
den lange vej. Så vi stopper ind kort tid efter i en lille by, hvor vi finder et hotel.
Her tjekker vi ind, mens vi helligt lover hinanden, at det første vi skal, når vi når
Multan, er at finde et sted at købe en forlænger til vores topnøglesæt, så vi næste
gang blot kan løsne reservedækket, for så senere at lappe det punkterede dæk!!!! |
|