Denne gang er vi mindre heldige, der er nemlig ingen tankstation eller dækcenter i nærheden! Så vi forsøger at stoppe forbikørende lastbiler, for at spørge dem om en forlænger til vores topnøglesæt..... den vi skal huske at købe, når vi når frem til Multan!!
Men desværre er der ingen, der kan hjælpe os. I stedet tilbyder en flink mand, at tage vores punkteret dæk med til byen, få det lappet og køre tilbage med det. Vi sætter os i skyggen bag bilen og venter.
Kort tid efter kommer manden tilbage.... men hullet i dækket er for stort til at de kunne lave det, i det dækcenter, hvor manden forsøgte!! Manden fortæller os, at vi i stedet bør tage tilbage 6 km. i en lille by, der kan de sikkert løse vores problem!
Der er ikke andet at gøre. Poul går derfor igang med at tomle og får et lift i en lastbil, sammen den flinke mand.
Jeg bliver tilbage ved bilen for at vogte den og alle vores ting.

Jeg venter og venter, mens jeg spejder efter Poul.... der går meget lang tid. Endelig får jeg øje på Poul, dækket og manden, der atter har fået et lift i en lastbil..... eller rettere foran en lastbil. Her sidder de på kofangeren og griner over hele hovedet, mens lastbilen nærmer sig.

Hurtigt får vi monteret dækket og kan atter køre videre. Men....... alle gode gange tre. Ordsproget er utrolig upassende i denne situation, men ikke desto mindre sand!
For 3 gang punkterer vi på venstre baghjul i løbet af 1 dag. Denne gang nær en restplads for lastvognschauffører. Der har de heldigvis et dækcenter..... men de nægter at røre ved dækket.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag