Tirsdag 19/9-2000

Det er mange dage siden, at vi sidst har været på internettet, så i Kerman vil vi meget gerne på internetcafe.
Vi stopper derfor ind ved et turist bureau for at spørge dem om vej. Men det er tilsyneladende for svært at forklare, eller også ser vi for dumme ud til, at de tror, at vi kan forstå det, for det ender med at en mand beder os følge efter ham i vores bil. Spændte på at se hvor vi ender, følger vi manden!

Efter en længere køretur rundt i Kerman kommer vi til en mærkelig bygning, der absolut ikke ligner en internetcafe.
Manden fortæller os, at det er et medicinsk forsknings institut, og at der er en computercentral her. Han vil høre, om de kan hjælpe os, så vi atter kan komme på nettet.

På instituttet er de meget hjælpsomme og flinke, men desværre er deres hotmailaccess for langsom til at bruge...... i hvert tilfælde for et par meget krænse danskere, der kender til bedre forhold. Så efter 1,5 time siger vi tak for hjælpen, og med en lille håndskrevet seddel hvorpå adressen til internettet i Bam står, kører videre med retning mod øst, uden at vi fik udrettet, hvad vi kom for.

I Bam finder vi hurtigt et rimeligt vandrehjem, hvor vi tjekker ind, for straks efter at køre til New Arg 15 kilometer længere øst på, hvor internetcafeen er.

Da vi ankommer til byen, står der vagter i "byporten", og de kigger meget mærkeligt på os, da vi begynder at forklare, at vi gerne vil benytte internettet.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag