Mandag 18/9-2000 På
vores vej mod Bam kommer vi endelig væk fra saltsøens dårlige, nærmest off-road
lignende, veje og ud på hovedvejen til Kerman.
I den første by, som vi kommer til, stopper vi
for at handle brød, frugt og grøntsgaer, så vi atter kan få noget at spise!
Her i byen får vi ligeledes øje på et lille alt-mulig-værksted, og beslutter os for at
gå derhen for at se, om de kan lave et nyt håndtag til vores vandrense-pumpe.
Det kan de. Og efter at 1 mand har arbejdet i
godt 1 time, mens de øvrige 3 ansatte på værkstedet har beundret hans værk, betaler vi
20,- kr. for en næsten tro kopi af vores originale håndtag og kan køre videre. |
Men der er langt til Kerman og endnu længere til Bam.
Så vi når heller ikke frem i dag. I stedet overnatter vi i bjergene godt 40 kilometer
fra Kerman. 
|